Morgenmaden kl. 9 var fin, men vejret var ikke
godt. Jeg gik op på værelset bagefter for at beslutte hvad jeg skulle. Det
regnede helt vildt i Frankrig, hvor de havde måttet afbryde en EM-kamp i Lyon
pga. regn. Så slemt var det dog ikke i Oberbergen, men jeg ville skifte kurs,
formentlig besøge Rie og Søren i Schweiz og derefter over Alperne til Italien.
Pludselig ringede Hanne og sagde, at hun forventede at Laura ville blive født i
løbet af få dage. Det afgjorde mine spekulationer, så jeg bestilte Autozug fra
Lörrach til Hamborg dagen efter. Det ville betyde, at jeg kunne være hjemme
fredag ca. kl. 13. Det betød så også, at jeg måtte se at få noget set og prøvet
inden jeg skulle hjem. Jeg gik ned til byens Weingenossenschaft (Andelsvineriet).
Et meget fint sted, hvor de behandler de fleste vine fra Bassgeige (basviolin),
som vinmarkerne omkring Oberbergen er blevet kaldt de seneste 100 år. Der
dyrkes vine, som de selv synes er tyske vine, men vi andre ved bedre. De har
(næsten) tyske navne, men de modsvarer fint vinene på den anden side af Rhinen
i Alsace. Jeg nævner lige dem jeg smagte
Weisser Burgunder – Pinot Blanc
Muscatella – Muscat
Grauer Burgunder – Pinot Gris
Spät Burgunder – Pinot Noir
Muscatella – Muscat
Grauer Burgunder – Pinot Gris
Spät Burgunder – Pinot Noir
De
producerer også Sauvignon Blanc og Chardonnay. Begge meget fine vine. Jeg ”kom
til” at købe seks flasker, tre Weisser Burgunder og tre Grauer Burgunder. Der var vist lige plads til tre i hver sidetaske.
Jeg fik
frokost på Winzerhaus Rebstock, som serverer ganske almindelig tysk mad. Jeg
fik hvide asparges med Hollandaise og pandekagestykker. Dertil en halv flaske
Grauer Burgunder fra Franz Keller. En
af de få selvstændige producenter. Jeg gik en tur op i vinmarkerne efter
frokosten.
Det er nok en af de smukkeste vinområderne jeg endnu har set. De var
begyndt at sprøjte mod mug og skimmel fordi det har regnet. Jeg fotograferede
en traktor. Føreren afklædte sin beskyttelsesmaske og forklarede mig
situationen. Han var tydeligvis træt af at forgifte vinene. Det mener jeg nu
ikke han var. Mug og skimmel er ikke bare farlig for planterne, men sandelig
også for os mennesker. Så håber jeg bare, at plantegiften ikke kommer med i
vinen.
Byen har
sat et symbol på deres navn Bassgeige op, så den ses tydelig fra byen. Den er
udført i jern, som er rustet. Samme sted er der en fantastisk udsigt over byen
og dens vinmarker.
Jeg nåede
hjem kl. 17 hvor jeg havde aftalt en smagning af min værtindes brændevine. Hun
har fået utallige anerkendelser for hendes produkter. Jeg valgt ”kun” hendes
vinbrændevin, for hun laver også brændevin af frugter, men det ville blive for
meget for mig. Der er tre typer af brændevin. Jeg prøver at huske forskellen
Weintresterbrand – Brændt
på resterne fra druepresningen
Weinhefebrand – Brændt på rester fra tønden
Weinbrand – Brændt på selve vinen.
Weinhefebrand – Brændt på rester fra tønden
Weinbrand – Brændt på selve vinen.
Jeg købte
til en flaske Weintresterbrand og en flaske Weinbrand.
Aftensmaden
var også på Rebstock. Jeg bestilte kalvehovede. Det lød spændende og jeg var
måske også lidt træt af schnitzler. Da den blev serveret, blev jeg i tvivl om
det var kalvehoved og ikke bare noget kogt svinefedt. En wienerschnitzel ville
have været dejlig. Jeg trøstede mig med en halv flaske Spätburgunder (Pinot
Noir).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar