Asger havde sørget for god morgenmad allerede kl. 6, men vi kom nu først afsted kl. 7:15. Vi kørte mod Flensborg på den tyske side af grænsen. Derefter ad motorvejen til Neumünster, hvor vi tog den mindre vej 205 til Bad Segerberg, så 21 til Hamoor, hvor Jørgen skulle møde os. Vi kom nu en time for sent, mente Jørgen. Vi fik lidt mere morgenmad hos McDonald, men ellers kørte vi videre via Lüneburg, Braunschweig til Blankenburg, hvor vi skulle bo. Der var en meget stejl vej med hårnålesving op til huset, hvor vi skulle bo på øverste etage.
Turen havde taget det meste af dagen, men der var da lige plads til et par øl og endnu et par samtaler på altanen, inden vi bestilte en taxa til Quedlingburg. Det skulle være en meget fin by, som havde overlevet krigen og DDR-regimet. Det er der faktisk mange der har. DDR lod byerne være og det kommer nu det nye Tyskland til gode. Nogle byer er endda kommet på listen over verdensarv.
Quedlingburg har en borg på en høj, som giver en meget fin udsigt over byen. Det specielle ved byen er, at alt er bindingsværk. Der er ikke kommet nyt til, så man får en meget fin fornemmelse for middelalderbyen, måske bortset fra lugten. Den skulle have været fæl dengang.
Vi fandt et bryggeri, der også serverede mad. Vi kom til at sidde indenfor (mod min vilje), men sådan er det at være i flok. Det var nu også fint indenfor og maden og øllet var godt. Taxachauføren havde givet Asger sit visitkort, så ham kunne vi bare ringe efter. Vi satte os ind og sagde "nach Hause". Jo, man er vel verdensmand.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar