torsdag den 16. juni 2016

12. juni 2016 - Videre sydpå

Vi skulle videre. Palle og Asger skulle hjem til Danmark, Jørgen skulle til Berlin og jeg skulle videre sydpå. Huset ligge på en meget stejl skråning med hårnålesving derop. På vejen ned ramte min venstre sidetaske et klippestykke, der ragede ud. Jeg mistede kontrollen over motorcyklen og jeg måtte lægge mig ned. Der kom en del skrammer på MC'en og jeg fik da også lidt skrammer. Ærgeligt, men cyklen kunne køre fint derfra
.
Jørgen og jeg kørte til Stolberg i det sydlige  Hartzen. Her fik en kop kaffe og jeg bestemte mig for kun at køre til Rüdesheim am Rhein. Der er ikke så langt og jeg var lidt rystet over oplevelsen. Dersudenr er Reingau, hvor Rüdesheim ligger, Tysklands bedste Rieslingområde, - måske endda verdens bedste. Derudover er der i Assmannshausen, som ligge lige i nærheden, et danskdrevet hotel, som hedder Zwei Mohren. Jeg har boet der under vinturen og syntes at det var ganske hyggeligt..
Jeg kørte ind i et meget kraftigt regnvejr undervejs. Jeg måtte køre ind på en parkeringsplads og stå i et pissoir sammen med en tysk MC'er. Vi blev der en halv times tid, så kørte vi begge videre. Det regnede stadig, men mere almindelig regn. Nede omkring Mainz gik GPS'en i stå. Der gik lidt tid inden jeg opdagede det.

Jeg kørte fra motorvejen og holdt ind til siden for at få gang i den igen og finde ud af, hvor jeg egentlig var havnet. Pludselig prikkede en tysk færdselbetjent mig på skulderen og spurgte, om jeg havde problemer. "Ja, min GPS er kaput". Han viste mig en vej til Rüdesheim, men da jeg havde fået gang i GPS'en fulgte jeg den. Det viste sig at være en dårlig ide. Jeg kørte og kørte og kunne ikke forstå, at der stadig skulle være så langt til Rüdesheim, men pludselig så jeg et skilt mod Rüdesheim. Vel ankommet blev jeg noget forvirret. Jeg kunne se floden, men resten kunne jeg ikke rigtig genkende. Efter at have kørt lidt rundt tog jeg telefonen frem for at se, hvor jeg egentlig var. Jeg var i Rüdesheim, men den forkerte. Der ligger altså to Rüdesheim 25 km fra hinanden og på GPS'en kan ikke se forskel på navnet. Jeg måtte vende om og køre tilbage. Undervejs til den forkerte Rüdesheim, var jeg kørt næsten lige forbi Rüdesheim am Rhein, uden at det havde stået på skiltene. Jeg skulle lige sejle over Rhinen og jeg ankom til Zwei Mohren ca. 20:30 i stedet for 17:30. Jeg var træt, våd og sulten. Jeg fik mit værelse og bestilte mad i restauranten. Jeg fik kalvelever. Det smagte fantastisk, der var ikke mange kræfter tilbage, så jeg gik tidlig i seng.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar