Min motorcykel var opbevaret i kælderen under
hotellet og jeg må indrømme, at det gibbede lidt i mig, da jeg skulle køre den op ad
den stejle udkørsel. Det gik fint og af sted det gik. Heldigvis gik alt glat på
vejen til Keiserstuhl, som er et vinområde lige over for Alsace i Schwarzwald.
Jeg havde sat TomTom til at ramme Oberbergen og jeg fandt indlogering hos Fridolin
Baumgartner. De lever af at lave brændevin af mange forskellige slags. Jeg gik
lidt rundt i byen for at orientere mig og for at finde et sted, hvor jeg kunne få
et glas øl eller vin og måske senere spise. Mandag og tirsdag er ”ruhetag” for
mange restauranter og bierstuben, men efter lang tids søgen fandt jeg i
udkanten af byen Weinstube Mondhale. Jeg sad på deres overdækkede terrasse og
drak et par øl og fandt noget på spisekortet. Jeg sad indenfor og spiste og senere
satte jeg mig over til et større bord, hvorom de lokale vinbønder kom og
snakkede. De drak øl og hvidvin (Müller Thurgau) fortyndet med ”danskvand”, -
halvt af hver. Det gav en alkoholprocent svarende til øl. Det var faktisk
ganske udmærket.
Island skulle spille mod Portugal i Europamesterskabet, så vi
fik en snak om Island, hvor jeg lige havde været en uge forinden. De gav ikke Island mange chancer mod Portugal, så der var anerkendende miner, da
kampen sluttede 1-1. Næste dag var ”ruhetag” for stedet, så jeg måtte finde et
andet sted i morgen, selvom jeg havde hygget mig meget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar