Dette skulle være dagen, hvor vi kørte rundt i Hartzen, men vi skulle også lege turister. Derfor kørte vi til banegården i Elbingerode, hvor damplokomotivet holder for at bringe os til Brocken, - på dansk Bloksbjerg. Toget arbejder hårdt og indimellem oser den mere end Asgers pibe. Det tog vel en time til toppen, hvor hvor vi gik lidt rundt. Bl.a. så vi stenen, hvor Fanden sidder og venter på heksene Skt. Hans aften. Han havde fødselsdag, så han var nok taget til Bonga-bongafest et eller andet sted. Asger stillede sig velvilligt derop, i håb om et par yndige hekse ville komme. Vi kiggede på overvågningsinstallationerne, som er ret omfattende. Sikkert taget i brug af Nato, men tidligere var det Sovjetunionens lyttepost mod vest. Der serveres selvfølgelig mad deroppe og jeg skulle selvfølgelig have "Erbsensuppe mit Bockwurst", serveret fra en gammel østtysk gullashkanon. De andre fik bare gullash på en restaurant. Dem om det.
På vejen ned faldt jeg i snak med et par tyske brødre, som vel var på alder med mig selv. Det var på den årlige udflugt med deres seks andre søskende. Vi fik talt om politik og steder man skal se i Schwarzwald. Jeg fik gode steder, som jeg skal besøge, når jeg kommer derned.
Vel nede gik turen videre op til Torfhaus, hvor MC'er mødes og det gør de åbenbart i stort tal. Nu var det godt nok lørdag, så der var sikkert en god dag at komme der. Kawasaki havde også taget Ducati med og det endte (selvfølgelig) med at Jørgen fik en prøvetur. Det er sådan en MC-pusher arbejder. Han kom hjem med et stort smil og vi fik alle deltaljer om cyklen og dens fantastiske evner. Nu har jeg selv lige være ude at kigge, så jeg ved, at der faktisk er stor forskel på køreegenskaber, motortræk osv. Var jeg alligevel en lille smule misunderlig? Nej, selvfølgelig ikke. Jeg er jo en fornuftig mand!
Vi skyndte os ikke hjem til huset. Vi kørte ad de små veje. Det minder en del om Vourgeserne, men vejbelægningen er måske bedre her. Vel hjemme besluttede vi, efter et par øl, at vi skulle spise i byen. Først travede vi op til Teufelmauer, som havde givet navn til vejen, vi bor på. Det er en lodret klippevæg, med få sprækker, som gør, at man kan kravle op på "muren". Vi fulgte derefter en sti ned i byen og fandt et godt sted, hvor vi kunne sidde udenfor. Man mærker tydelig, at man har mænd med i byen. Det tog maksimalt to minutter at bestemme, hvad vi skulle have at spise og drikke og det er ikke tøsemad, man bestiller. I Tyskland får man god
nærende mad, med meget kød.
Vi sluttede endnu engang af på altanen med whisky og øl inden vi tørnede ind i seng.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar